Måling af korrekt lukkertid på kamera

 Her er en vejledning i hvordan man selv bygger et måleapparat til måling af lukkertider. (engelsk).

Jeg har selv bygget et efter en lignende vejledning.

(Klik på billedet for at gå til siden...)

Reparation af kameraer

Her er en side på nettet hvor der kan findes masser af teknisk information om mange kameraer inkl. service manualer.

Klik her for at gå til siden: Learn Camera Repair...

Viewfinder, Rangefinder eller SLR - hvad er forskellen?

Viewfinder - på dansk "Søgeren" er den åbning i kameraet hvor fotografen kigger igennem for at se hvad han fotograferer. Det kan være en metalramme, en firkantet åbning med en glasplade for eller lignende. I moderne digitalkameraer er det ofte en skærm på bagsiden af kameraet. Men i tidligere analoge kameraer var det ofte en optisk søger. Derfor kaldte man sådan et kamera for søger-kamera - eller på engelsk Viewfinder-camera.

Billedet viser et typisk søger-kamera.




Rangefinder - på dansk "afstandsmåler"
Ved at placere en ekstra åbning foran på kameraet i en bestemt afstand fra hinanden og placere et  par spejle inde i søgeren, kan man vise billeder fra to åbninger i samme søger. De to billeder vises oveni hinanden og er så koblet til linsen. Ved at dreje på afstandsindstillingen, så vil linsen flytte sig og spejlet i søgeren dreje sig. Når de to billeder står lige ovenpå hinanden, så er afstanden indstillet rigtigt. Motivet er i fokus. Oftest er det kun et lille område i midten af søgeren hvor man kan se det dobbelte billede.

På dette billede ses tydeligt de to åbninger foran på kameraet som gør det muligt at måle afstanden til motivet.


SLR - Single Lens Reflex
Ulempen med søgerkameraer og de optiske søgere er, at man ikke ser præcist det man får på filmen. Der er en afstand mellem søger og lukkeråbningen og selvom kameraet kan måle afstanden ved hjælp af et spejl og avanceret mekanik, så kan indstillingen være unøjagtig.
Hvis man tager billeder tæt på kameraet, vil det man ser i søgeren heller ikke være det man får på billedet, på grund af afstanden mellem søgeren og objektivet. Det kaldes parallakseforskydning. Hvis kameraet har udskiftelig optik er det endnu sværere at kontrollere hvad der kommer med på billedet.
Derfor fandt man på at placere et spejl inde i kameraet, lige bag objektivet, som også sad lige foran lukkeråbningen. På den måde ville det billede der rammer spejlet, være præcis det billede der kommer på filmen. Når man så vil tage billedet og aktivere lukkeren, så klapper spejlet op og lukkeren åbner. bagefter så klapper spejlet ned igen og man kan igen se nøjagtigt det billede i søgeren, som man får på filmen. Spejlet sender billedet op i et prisme, som igen sender billedet ind i fotografens øje! - igennem søgeren. Der er derfor ikke nogen søgeråbning foran på kameraet, da man ser direkte ud igennem objektivet.

TLR - Twin Lens Reflex
Et tvillinglinserefleks kamera (TLR) er en type kamera med to objektiver med samme brændvidde. Et af objektiverne er det fotografiske objektiv eller "optagelinse" (objektivet der tager billedet), mens det andet bruges til søgersystemet, som normalt ses ovenfra i taljeniveau.
Udover objektivet består søgeren af ​​et 45-graders spejl (årsagen til ordet refleks i navnet), en matfokuseringsskærm øverst på kameraet og en pop-op hætte der omgiver den. De to objektiver er forbundet, så fokuset på fokuseringsskærmen vil være nøjagtigt det samme som på filmen. Imidlertid er mange billige "pseudo-TLR'er" fastfokusmodeller. De fleste TLR'er bruger bladluker med lukkerhastigheder på op til 1/500 sekund med en B-indstilling.
Til praktiske formål er alle TLR'er filmkameraer, oftest anvender de 120 film, selv om der er mange eksemplarer, der anvendte 620 film, 127 film og 35 mm film. Der eksisterer ikke almindelige digitale TLR-kameraer, da TLR-kameraernes storhedstid sluttede længe før æraen med digitale kameraer. I 2015 frigav MiNT Camera Instantflex TL70, et tvillinglinserefleks kamera, der bruger Fuji instax mini-film.



DSLR - Digital Single Reflex
Dette er betegnelsen for den digitale udgave af spejlrefleks-kameraet. Man ser også benævnelsen DLR.

Systemkamera eller Micro Four Thirds
Dette betegner de nye spejlløse kameraer med udskiftelig optik.


Læs mere om de forskellige søgertyper i denne artikel fra Wikipedia. - Klik her...
Læs mere (på dansk) om spejlrefleks-kameraet her - Wikipedia - Klik her...
Læs mere (engelsk) om kameratyper og spejlreflex på wikipedia - Klik her...
Læs mere om parallakse på wikipedia - Klik her...

Hvad er forskellen på X og M synkronisering på ældre kameraer?

X er normal synkronisering - det vil sige at blitzen lyser op i det øjeblik hvor man aktiverer lukkeren og den er fuldt åben. Dette virker kun på lukkertider på ca. 1/25 - 1/60.

M er beregnet til blits-typer (eller -pærer) hvor lyset først når sin maksimale styrke nogle brøkdele af sekunder efter lukkeren aktiveres. Derfor vil lukkeren blive forsinket i nogle millisekunder så det passer sammen med blitzen. Der kan derfor bruges hurtigere lukkertider f.eks. kan AGFA Silette bruge op til maksimal lukkertid.

Tjek altid med blitz-typen/modellen og kameraet så du er sikker på at det fungerer sammen.

Problemer med elektronikken i Konica FT-1?

Mange af problemerne med Konica FT-1 og de lignende modeller, skyldes dårlig kontakt i forbindelserne mellem de forskellige printkredsløb inde i kameraet. Der sidder små skum-trykplader der holder kontakterne sammen og de bliver møre med tiden og trænger til at skiftes ud. Her er en vejledning for de fingernemme og oftest virker kameraerne efter en gang udskiftning af disse dele.

Link til FLICKR og en side med vejledning med billeder - Klik her!

FT-1 - Pas på med sløve batterier - det er livsfarligt!

Husk: Tænd aldrig for et FT-1 med brugte batterier.

Lad være med at "prøve om det virker" med batterier der er næsten opbrugt. Kameraet bruger almindelige AA-batterier.









Kameraet slår ikke automatisk fra når batterierne er brugt næsten op. Det stopper, men motoren brænder sammen idet det bruger den sidste strøm på batterierne.

Batteriproblemet!

Kviksølvbatterier blev almindeligt anvendt i mange klassiske kameraer fra 1960'erne og 1970'erne for deres cdS (cadmiumsulfid) målesystemer. Kviksølvsbatterier (Mercuric oxide batterier) giver en konstant og stabil 1,35 volt over det meste af deres liv. Det betyder, at kameraet ikke skal have spændingsreguleringskredsløb, hvilket væsentligt sænker produktionsomkostningerne. Desværre blev kviksølvbatterier ulovlige i USA i 1980'erne og er ikke tilgængelige mere. Men alt er ikke tabt. Der er flere løsninger nedenfor.

Her er en god artikel (engelsk) på problemet og løsninger - klik her!
Endnu en gennemgang af problemet og en løsning for de fingernemme. - Klik her...
Endnu en beskrivelse af problemet og flere forslag til løsninger - Klik her...

Hvis du VIL have de "gamle" batterier - kan du bestille dem fra RUSLAND... de koster $10 pr stk + forsendelse. - Klik her for at besøge siden... 

Alternativer til kviksølvbatterierne er enten høreapparat-batterier eller en kombination af alkaline-batterier og en adapter der regulerer spændingen. Hvis ikke spændingen reguleres vil lysmåleren vise forkert. Det kan i nogen grad opvejes ved at indstille kameraet til en anden filmfølsomhed.